Gudstjenesten??

Posted

Hvad med gudstjenesten?
Menighedsmøde om vores fælles gudstjeneste 20. oktober

Skal gudstjenesten være ens i alle landets kirker, eller skal der være forskelle? Menighedsrådene er blevet bedt om at besvare en række uddybende spørgsmål. Rådene i Pedersborg og Bromme vil gerne kende menighedens holdning.
Derfor indbydes alle med interesse for gudstjenesten til dette møde, hvor vi især vil tale om alt det, der allerede er frihed til at beslutte lokalt: Salmevalg, medvirken af frivillige, placering af dåb, tilrettelæggelse af nadver og meget andet.

Sognegården kl 19:00 – 21:00 inklusive et lille traktement.

Klik her for at se de 3 modeller

Autorisation og frihed forkortet Nadveren kort fortalt Gudstjeneste pixi udgave Dåben kort fortalt

valgforsamling

Posted

Ved valgforsamlingen i Pedersborg 15/9 valgte de fremmødte 23 kirkegængere følgende til det nye menighedsråd:

Genvalg til: Henriette Hansen, Ulrik Vestergaard, Jørgen-Erik Larsen og Morten Vibe Hansen. 
Nye i menighedsrådet bliver Kirsten Tranholm, Rasmus Axelsen og Poul Jegbjerg.
Stedfortrædere: Michael Fuglsang, Laura Hansen, Gro Holme, og Bent Jespersen

Bromme Menighedsråd:
På en valgforsamling den 15. september 2020 blev der valgt fem medlemmer af Bromme menighedsråd og to stedfortrædere.
De valgte medlemmer er: Torben Funck, Inger Lise Niemann,
Mark Mygind Matthiesen, Sabina Lilienthal Heitmann Andersson og
Jette Hvidtfeldt.
Som stedfortrædere valgtes: Inger Hansen og Lars Rugaard.
Bromme Menighedsråd har fem medlemmer, og de vælges for de kommende fire år fra kirkeårets begyndelse (29. november 2020) 

Velkomstgudstjeneste

Posted

På søndag, d. 6. september, har vi velkomstgudstjeneste for konfirmanderne og deres forældre i Pedersborg Kirke kl. 10.30. Det bliver med en anden liturgi end vanligt og uden fælles salmesang.

For dem der ønsker at deltage i en almindelig højmesse henvises til nabokirkerne eller gudstjenesten i Bromme Kirke kl. 9.00.

Menighedsrådsvalg 2020

Posted

Kom til valgforsamling i Pedersborg sognegård den 15/9 kl 19.00

Kandidater præsenteres og du kan stemme hvis du er medlem af folkekirken og bor i Pedersborg sogn eller har løst sognebånd med stemmeret til Pedersborg sogn.

Dagsorden til brug på valgforsamlingen

  1. Velkomst ved formanden for valgbestyrelsen.
  2. Valg af dirigent.
  3. Formanden for menighedsrådet beskriver menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde.
  4. Opstilling af kandidater til menighedsrådet.
  5. Kandidaternes egen præsentation.
  6. Debat og mulighed for spørgsmål til kandidaterne.
  7. Gennemgang af afstemningsreglerne ved valgbestyrelsen.
  8. Skriftlig og hemmelig afstemning.
  9. Optælling af stemmer og annoncering af afstemningsresultatet ved valgbestyrelsen.
  10. Valg af stedfortrædere efter samme procedure.
  11. Valgbestyrelsen orienterer om resultatet af valgforsamlingen samt om mulighed for afstemningsvalg og fristen for at indlevere en kandidatliste.
  12. Eventuelt.

Gravermedhjælper søges

Posted

Stillingen som gravermedhjælper ved Pedersborg kirke er ledig og ønskes besat pr 1/10-2020. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Gravermedhjælperen skal varetage følgende opgaver:

  • Deltage på lige fod med graveren i kirkens, kapellets og kirkegårdens vedligeholdelse, gravfæstelser m.m, samt vedligeholdelse af arealerne omkring sognegården.
  • Udføre kirketjeneste ved kirkelige handlinger i weekender, ved højtider og/eller på hverdage, samt afløse graver ved søndagsgudstjenester, lørdagsdåb og nogle af gudstjenesterne på søgnehelligdage.
  • Udføre praktiske opgaver ved arrangementer i kirke og sognegård
  • Planlægge arbejdet i samarbejde med graver

Menighedsrådet kan tilbyde et spændende, ansvarsfuldt og afvekslende arbejde og vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • Fortrolighed med folkekirkens gudstjeneste og kirkelige handlinger
  • Gartnerisk uddannelse eller kendskab til arbejdet på en kirkegård
  • Evne til at planlægge, prioritere og arbejde selvstændigt hen over året
  • Evne og lyst til at indgå i samarbejde med kirkens øvrige ansatte
  • Håndværkssnilde og har mod på at påtage sig mange forskellige arbejdsopgaver
  • Blik for god anvendelse af ressourcerne
  • Kendskab til IT på brugerniveau og gerne kendskab til Brandsoft kirkegårdssystem
  • Venlig og imødekommende over for besøgende på kirkegården

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er plads til frihed under ansvar, med engagerede medarbejdere, der gerne vil skabe en synlig kirke i lokalsamfundet. Pedersborg kirke er grøn kirke og vi forventer at kirkegårdens ansatte også ”tænker grønt” i alle beslutninger. Kirken har installeret automatisk ringeanlæg.

Ansættelsen sker ved Pedersborg Sogns menighedsråd beliggende Kirkevænget 2b, 4180 Sorø. Pedersborg Sogn har godt 3000 indbyggere.

Stillingen indplaceres efter ansøgeres kvalifikationer og lønnen følger OK18 for gravermedhjælpere. Overenskomstaftalen kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk.

Den obligatoriske 5 ugers graveruddannelse er en forudsætning eller skal gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand Morten Vibe Hansen på telefon 28445064 eller mail 7384fortrolig@sogn.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i starten af september.

Søndagshilsen 8.s.e.trinitatis

Posted

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Jesus havde myndighed

”Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.”
Læsning fra Matthæusevangeliet kapitel 7 vers 28-29

Jesus har myndighed

Vores tillid til myndighederne bygger på, at de har indsigt, og at de vil os det godt. Jesus talte med myndighed. Tilhørerne oplevede hans indsigt og hans hensigt. Indsigten havde han som Guds søn, hensigten var at give mennesker det fulde liv. De krævede ingen beviser, ingen legitimation. De var klar over det, da han talte, da han så på dem, da han græd over deres nød, da han red ind i Jerusalem på et æsel, og da de efter hans opstandelse talte om hans ord på korset. De havde tillid til ham. Jesus var ikke bare som præsterne og de skriftkloge. De fulgte ham, ligesom den skræmte menneskemængde ved en nutidig terrorhandling følger vagternes anvisninger. Jesus havde myndighed.

Jesus har myndighed. Hele Det Nye Testamente er skrevet for at vidne om det for os. Han taler med myndighed. Hvorfor skulle vi ikke følge hans anvisninger?

Vi har mange måder, at gøre myndigheden Jesus tilstedeværelse mærkbar for os selv. Bønnen i Jesu navn f.eks. Aller enklest er korsets tegn. For os selv i den vanskelige situation. Foran vore små for at overlade bekymringen for deres fremtid til ham, der hang på et kors. Der er så mange situationer i vores liv, hvor vi har brug for en myndighed. Brug for at lægge det hele i en andens hånd. Jesus siger selv om sin egen myndighedsudøvelse: Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Med korsets tegn kan vi på en gang vælge at følge Jesus og føle os trygge. Med korsets tegn kan vi lade Jesus være myndighed i vores liv.

Lars P

Søndagshilsen 7.s.e. Trinitatis

Posted

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Det hviskes i jeres øre

Jesus sagde:
Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel.

Læsning fra Matthæusevangeliet kapitel 10 vers 26-28b

Ordet om Gud gives fra menneske til menneske

Evangelisten Matthæus beretter, hvordan Jesus drager fra sted til sted og møder mange mennesker. Jesus bliver ked af det, han ser: Mennesker som vantrives og lever i elendighed. Han beslutter at strukturere sit arbejde anderledes ved at uddelegere en række opgaver. De tolv disciple bliver instrueret og sendt ud for at forkynde og helbrede syge. I skal gå ud og forkynde, at Himmeriget er kommet nær, siger Jesus til dem.
Disse mennesker, som selv er kommet til tro på Jesus gennem hans forkyndelse, skal gå ud og fortælle det videre til deres landsmænd. Senere efter Jesu død og opstandelse er forholdene anderledes. Da bliver opstandelsestroen forkyndelsens centrum. Målgruppen bliver hele verden, og helbredelsen af syge får en anden form. Men forkyndelsens model er fastlagt allerede i discipeludsendelsen på Jesu tid. Evangeliet om Himmerigets nærhed og Guds sejr over død og ødelæggelse fortælles videre af mennesker. Det er mennesker, som selv er kommet til tro gennem det, som vi har hørt, der kan give det til vores børn og gode venner.

Lars P

Søndagshilsen 6.s.e. Trinitatis

Posted

6. søndag efter trinitatis
(Trinitatistiden følger efter de store kirkeårsfester jul, påske og pinse. I trinitatistiden er der især fokus på Jesu undervisning)
Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Han havde alt.
Han havde for meget.

Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold buddene!« Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: ›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!‹ og: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ « Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.
Læsning fra Matthæusevangeliet kapitel 19 vers 13-22

Jesus har sagt det i 2000 år. For vores skyld siger han det stadig.

Kan du huske de her skilte i butikkerne: Gaven til ham, som har alt. Skiltene hang over særlige afdelinger eller borde med gaveartikler. Udvalget i sære og
dyre ting var ment som en hjælp til rådvilde gavekøbere uden ønskesedler. Jo flere ting, jo større livskvalitet syntes at være tankegangen.
Men den holdt jo ikke. Livet blev ikke bedre, og selv gaven til ham, som har alt, havnede en dag på spejdernes loppemarked. Så begyndte vi at give oplevelser til ham, der har alt. Kultur, overnatninger eller måltider. Det er ikke, fordi de materielle værdier er opgivet. Han vil stadig eje, men han vil også se verden, beruse sig i skønhed, udfordres af kunsten. Han vil alt.
Manden i evangeliet havde også alt. Han drømte ikke om nye sandaler eller kjortler eller behagelige puder i det rum, hvor han tog imod gæster. Hvis han manglede noget, købte han det bare. Han var meget velhavende. Og han ville mere end det. Han ville et rigt åndeligt liv, sådan som det kunne opnås i hans folks tro. På det område havde han også alt. Jeg kender budene, sagde han til Jesus, jeg har holdt dem alle sammen. Han sagde det sikkert ikke uden en vis stolthed. Hvis han var meget optaget af at fremvise alle sine styrker, så kender vi også det fra vores tid. Men man kan blive så optaget af alt det, der skal vises frem, at man glemmer, hvad det skal til for: Livet.
Du har for meget, sagde Jesus til manden, der havde alt. Skaf dig af med noget af det og find livet. Du kan jo begynde med at give dine penge til de fattige, for der er mange, der har for lidt.
Det kunne de jo ikke rigtig skrive dengang i butikkerne og stormagasinerne. Hvad skal jeg give ham, der har alt? Du skal foreslå ham at give noget af det væk. Selv en genbrugsbutik måtte dreje nøglen om med den filosofi. Men Jesus kan sige det. Og fordi han er Guds søn, kan han ovenikøbet sige, at så har du alt.

Lars P

Søndagshilsen 5.s.e trinitatis

Posted

Søndagshilsen 5.s.e trinitatis fra Pedersborg og Bromme kirker

Disciplen som havde svært ved at sige: Ske din vilje!

Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!« Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«
Læsning fra Matthæusevangeliet kapitel 16, vers 21-23

Så hårdt talte Jesus ikke engang til dem, der dømte ham til døden

Hvis troens iver kan måles, så var Peter den ivrigste af Jesu disciple. Fiskeren fra Genesaret sø var den første, som satte ord på bekendelsen til Jesus som Guds Søn. ”Du er Kristus”, sagde han, ”den levende Guds Søn”.
Peter ville gøre hvad som helst for sin herre og mester. Herunder beskytte Jesus mod myndighedernes overgreb. Resolut fejer Peter forudsigelserne om Jesu korsfæstelse til side. ”Nej, sådan må det ikke gå, siger Peter. Det skal jeg nok være med til at hindre”. Han er en ivrig forkæmper for alt det med Kristus, men han forveksler sin egen plan med Guds.
Jesus svarer med de hårde ord: ”Vig bag mit Satan. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil”. Så hårdt hører vi hverken Jesus tale til syndere eller de selvretfærdige farisæere. Hverken forbryderne på korsene ved siden af Jesus eller de myndigheder, som dømmer ham til døden, kalder han for Satan. Det hårde ord er møntet på et menneske, Peter, som i den grad er ivrig efter at fremme Kristus-forkyndelsen. Så ivrig at han mener at vide bedre end Gud. Ordene er møntet på det menneske, som ikke kan sige ske din vilje.
Det er svært at acceptere, at Gud ikke kommer til os i glans og magtfuldkommenhed. Det er lige svært for os og for Peter at forstå, at vi møder det guddommelige på et kors. Vi møder Gud i ydmygheden, i det magtesløse, i opofrelsen. Iveren efter at Guds rige med fred og kærlighed må vokse, er god nok. Men iveren for Guds riges udbredelse må tålmodigt holde sig til Guds måde. Guds fred og kærlighed kan ikke fremmes med hårdhed og voldelig indgriben. Den slags fremmer kun ondskaben, og i Bibelen er Satan ophav til alt ondt.
Nå, men det hører også med til Guds måde, at han ikke opgiver et menneske, som Jesus ellers kalder Satan. Inden længe stod Peter i spidsen for den kristne kirke. For Guds tålmodighed kan både udbrede hans kærlighed og menneskers forståelse af ordene: Ske din vilje.

Lars P

Søndagshilsen 2.s.e. Trinitatis

Posted

Anden søndag efter trinitatis 

(Trinitatistiden følger efter de store kirkeårsfester jul, påske og pinse. I trinitatistiden er der især fokus på Jesu undervisning)

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Den er vist for langt ude

Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? – for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det!”

Læsning fra Lukasevangeliet kapitel 14, vers 25-30 

…men tænk alligevel over det

Det er ordet hade, som skurer i vore ører. Vi kender Jesus, som ham der sagde: Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. Hvorfor sagde han hade din familie og dig selv, når han først og fremmest sagde elske din næste som dig selv?

Store skarer fulgtes med Jesus, fortæller Lukas. De var kommet på grund af det, som Jesus havde gjort og sagt. De ville være med i Guds rige. Forestil dig denne store energiske flok på vej hen for at forandre verden. Men så standser ham, der går forrest, op! Jesus vender sig om mod efterfølgerne og siger: ”I vil så gerne følge mig. Har I tænkt over, hvor langt I er villige til at gå? Det kan være, at I for at nå håbet må give afkald på det, som ellers er allervigtigst for jer. Ja, det kan være, at I må sætte livet ind for sagen.

Jesu ord om at betale prisen lyder måske særligt hårde i en tid, hvor vi vil det hele. Vi vil have både guld og grønne skove, selvom vi godt ved, at det øgede materielle forbrug belaster et grønt klima. Vi vil både have fællesskabets støtte og individuelle rettigheder for os selv. Vi vil gerne mærke Guds ånd, men der er lige noget vi først skal nå. 

Og så vender Jesus sig om og siger provokerende ord. Meget provokerende for der skal meget til at vække mig af min selvoptagethed. Du kan ikke følge efter mig uden at være villig til at ofre noget for det, siger han. At følge efter Jesus er at engagere sig i andres liv, ligesom han engagerede sig. Bruge sin tid, sine ressourcer, måske sit helbred på andre end sig selv og sine nærmeste. Man kan ikke fuldt ud leve af fællesskabet, hvis man ikke vil underkaste sig fællesskabet. Man kan ikke nå ind til roen, hvis man ikke vil opgive det hastige overfladiske. 

Vi må altså vælge. Hvis vi satser på Jesus, stiller han os Gudsriget i udsigt for vores ”far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, vores eget liv”.

Lars P