Pedersborg og Bromme kirker

Stillingen som gravermedhjælper ved Pedersborg kirke er ledig og ønskes besat pr 1/10-2020. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Gravermedhjælperen skal varetage følgende opgaver:

• Deltage på lige fod med graveren i kirkens, kapellets og kirkegårdens vedligeholdelse, gravfæstelser m.m, samt vedligeholdelse af arealerne omkring sognegården.
• Udføre kirketjeneste ved kirkelige handlinger i weekender, ved højtider og/eller på hverdage, samt afløse graver ved søndagsgudstjenester, lørdagsdåb og nogle af gudstjenesterne på søgnehelligdage.
• Udføre praktiske opgaver ved arrangementer i kirke og sognegård
• Planlægge arbejdet i samarbejde med graver

Menighedsrådet kan tilbyde et spændende, ansvarsfuldt og afvekslende arbejde og vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

• Fortrolighed med folkekirkens gudstjeneste og kirkelige handlinger
• Gartnerisk uddannelse eller kendskab til arbejdet på en kirkegård
• Evne til at planlægge, prioritere og arbejde selvstændigt hen over året
• Evne og lyst til at indgå i samarbejde med kirkens øvrige ansatte
• Håndværkssnilde og har mod på at påtage sig mange forskellige arbejdsopgaver
• Blik for god anvendelse af ressourcerne
• Kendskab til IT på brugerniveau og gerne kendskab til Brandsoft kirkegårdssystem
• Venlig og imødekommende over for besøgende på kirkegården

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er plads til frihed under ansvar, med engagerede medarbejdere, der gerne vil skabe en synlig kirke i lokalsamfundet. Pedersborg kirke er grøn kirke og vi forventer at kirkegårdens ansatte også ”tænker grønt” i alle beslutninger. Kirken har installeret automatisk ringeanlæg.

Ansættelsen sker ved Pedersborg Sogns menighedsråd beliggende Kirkevænget 2b, 4180 Sorø. Pedersborg Sogn har godt 3000 indbyggere.

Stillingen indplaceres efter ansøgeres kvalifikationer og lønnen følger OK18 for gravermedhjælpere. Overenskomstaftalen kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk.

Den obligatoriske 5 ugers graveruddannelse er en forudsætning eller skal gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand Morten Vibe Hansen på telefon 28445064 eller mail 7384fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til Pedersborg Menighedsråd på adressen 7384fortrolig@sogn.dk. og skal være menighedsrådet i hænde senest den 26/8-2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i starten af september.

— Send din ansøgning. Vedlæg kun 1 pdf fil, der indeholder både motiveret ansøgning og CV.

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Jesus havde myndighed

”Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.”
Læsning fra Matthæusevangeliet kapitel 7 vers 28-29

Jesus har myndighed

Vores tillid til myndighederne bygger på, at de har indsigt, og at de vil os det godt. Jesus talte med myndighed. Tilhørerne oplevede hans indsigt og hans hensigt. Indsigten havde han som Guds søn, hensigten var at give mennesker det fulde liv. De krævede ingen beviser, ingen legitimation. De var klar over det, da han talte, da han så på dem, da han græd over deres nød, da han red ind i Jerusalem på et æsel, og da de efter hans opstandelse talte om hans ord på korset. De havde tillid til ham. Jesus var ikke bare som præsterne og de skriftkloge. De fulgte ham, ligesom den skræmte menneskemængde ved en nutidig terrorhandling følger vagternes anvisninger. Jesus havde myndighed.

Jesus har myndighed. Hele Det Nye Testamente er skrevet for at vidne om det for os. Han taler med myndighed. Hvorfor skulle vi ikke følge hans anvisninger?

Vi har mange måder, at gøre myndigheden Jesus tilstedeværelse mærkbar for os selv. Bønnen i Jesu navn f.eks. Aller enklest er korsets tegn. For os selv i den vanskelige situation. Foran vore små for at overlade bekymringen for deres fremtid til ham, der hang på et kors. Der er så mange situationer i vores liv, hvor vi har brug for en myndighed. Brug for at lægge det hele i en andens hånd. Jesus siger selv om sin egen myndighedsudøvelse: Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Med korsets tegn kan vi på en gang vælge at følge Jesus og føle os trygge. Med korsets tegn kan vi lade Jesus være myndighed i vores liv.

Lars P

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Det hviskes i jeres øre

Jesus sagde:
Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel.

Læsning fra Matthæusevangeliet kapitel 10 vers 26-28b

Ordet om Gud gives fra menneske til menneske

Evangelisten Matthæus beretter, hvordan Jesus drager fra sted til sted og møder mange mennesker. Jesus bliver ked af det, han ser: Mennesker som vantrives og lever i elendighed. Han beslutter at strukturere sit arbejde anderledes ved at uddelegere en række opgaver. De tolv disciple bliver instrueret og sendt ud for at forkynde og helbrede syge. I skal gå ud og forkynde, at Himmeriget er kommet nær, siger Jesus til dem.
Disse mennesker, som selv er kommet til tro på Jesus gennem hans forkyndelse, skal gå ud og fortælle det videre til deres landsmænd. Senere efter Jesu død og opstandelse er forholdene anderledes. Da bliver opstandelsestroen forkyndelsens centrum. Målgruppen bliver hele verden, og helbredelsen af syge får en anden form. Men forkyndelsens model er fastlagt allerede i discipeludsendelsen på Jesu tid. Evangeliet om Himmerigets nærhed og Guds sejr over død og ødelæggelse fortælles videre af mennesker. Det er mennesker, som selv er kommet til tro gennem det, som vi har hørt, der kan give det til vores børn og gode venner.

Lars P

6. søndag efter trinitatis
(Trinitatistiden følger efter de store kirkeårsfester jul, påske og pinse. I trinitatistiden er der især fokus på Jesu undervisning)
Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Han havde alt.
Han havde for meget.

Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold buddene!« Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: ›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!‹ og: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ « Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.
Læsning fra Matthæusevangeliet kapitel 19 vers 13-22

Jesus har sagt det i 2000 år. For vores skyld siger han det stadig.

Kan du huske de her skilte i butikkerne: Gaven til ham, som har alt. Skiltene hang over særlige afdelinger eller borde med gaveartikler. Udvalget i sære og
dyre ting var ment som en hjælp til rådvilde gavekøbere uden ønskesedler. Jo flere ting, jo større livskvalitet syntes at være tankegangen.
Men den holdt jo ikke. Livet blev ikke bedre, og selv gaven til ham, som har alt, havnede en dag på spejdernes loppemarked. Så begyndte vi at give oplevelser til ham, der har alt. Kultur, overnatninger eller måltider. Det er ikke, fordi de materielle værdier er opgivet. Han vil stadig eje, men han vil også se verden, beruse sig i skønhed, udfordres af kunsten. Han vil alt.
Manden i evangeliet havde også alt. Han drømte ikke om nye sandaler eller kjortler eller behagelige puder i det rum, hvor han tog imod gæster. Hvis han manglede noget, købte han det bare. Han var meget velhavende. Og han ville mere end det. Han ville et rigt åndeligt liv, sådan som det kunne opnås i hans folks tro. På det område havde han også alt. Jeg kender budene, sagde han til Jesus, jeg har holdt dem alle sammen. Han sagde det sikkert ikke uden en vis stolthed. Hvis han var meget optaget af at fremvise alle sine styrker, så kender vi også det fra vores tid. Men man kan blive så optaget af alt det, der skal vises frem, at man glemmer, hvad det skal til for: Livet.
Du har for meget, sagde Jesus til manden, der havde alt. Skaf dig af med noget af det og find livet. Du kan jo begynde med at give dine penge til de fattige, for der er mange, der har for lidt.
Det kunne de jo ikke rigtig skrive dengang i butikkerne og stormagasinerne. Hvad skal jeg give ham, der har alt? Du skal foreslå ham at give noget af det væk. Selv en genbrugsbutik måtte dreje nøglen om med den filosofi. Men Jesus kan sige det. Og fordi han er Guds søn, kan han ovenikøbet sige, at så har du alt.

Lars P

Søndagshilsen 5.s.e trinitatis fra Pedersborg og Bromme kirker

Disciplen som havde svært ved at sige: Ske din vilje!

Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!« Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«
Læsning fra Matthæusevangeliet kapitel 16, vers 21-23

Så hårdt talte Jesus ikke engang til dem, der dømte ham til døden

Hvis troens iver kan måles, så var Peter den ivrigste af Jesu disciple. Fiskeren fra Genesaret sø var den første, som satte ord på bekendelsen til Jesus som Guds Søn. ”Du er Kristus”, sagde han, ”den levende Guds Søn”.
Peter ville gøre hvad som helst for sin herre og mester. Herunder beskytte Jesus mod myndighedernes overgreb. Resolut fejer Peter forudsigelserne om Jesu korsfæstelse til side. ”Nej, sådan må det ikke gå, siger Peter. Det skal jeg nok være med til at hindre”. Han er en ivrig forkæmper for alt det med Kristus, men han forveksler sin egen plan med Guds.
Jesus svarer med de hårde ord: ”Vig bag mit Satan. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil”. Så hårdt hører vi hverken Jesus tale til syndere eller de selvretfærdige farisæere. Hverken forbryderne på korsene ved siden af Jesus eller de myndigheder, som dømmer ham til døden, kalder han for Satan. Det hårde ord er møntet på et menneske, Peter, som i den grad er ivrig efter at fremme Kristus-forkyndelsen. Så ivrig at han mener at vide bedre end Gud. Ordene er møntet på det menneske, som ikke kan sige ske din vilje.
Det er svært at acceptere, at Gud ikke kommer til os i glans og magtfuldkommenhed. Det er lige svært for os og for Peter at forstå, at vi møder det guddommelige på et kors. Vi møder Gud i ydmygheden, i det magtesløse, i opofrelsen. Iveren efter at Guds rige med fred og kærlighed må vokse, er god nok. Men iveren for Guds riges udbredelse må tålmodigt holde sig til Guds måde. Guds fred og kærlighed kan ikke fremmes med hårdhed og voldelig indgriben. Den slags fremmer kun ondskaben, og i Bibelen er Satan ophav til alt ondt.
Nå, men det hører også med til Guds måde, at han ikke opgiver et menneske, som Jesus ellers kalder Satan. Inden længe stod Peter i spidsen for den kristne kirke. For Guds tålmodighed kan både udbrede hans kærlighed og menneskers forståelse af ordene: Ske din vilje.

Lars P

Anden søndag efter trinitatis 

(Trinitatistiden følger efter de store kirkeårsfester jul, påske og pinse. I trinitatistiden er der især fokus på Jesu undervisning)

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Den er vist for langt ude

”Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? – for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det!”

Læsning fra Lukasevangeliet kapitel 14, vers 25-30 

…men tænk alligevel over det

Det er ordet hade, som skurer i vore ører. Vi kender Jesus, som ham der sagde: Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. Hvorfor sagde han hade din familie og dig selv, når han først og fremmest sagde elske din næste som dig selv?

Store skarer fulgtes med Jesus, fortæller Lukas. De var kommet på grund af det, som Jesus havde gjort og sagt. De ville være med i Guds rige. Forestil dig denne store energiske flok på vej hen for at forandre verden. Men så standser ham, der går forrest, op! Jesus vender sig om mod efterfølgerne og siger: ”I vil så gerne følge mig. Har I tænkt over, hvor langt I er villige til at gå? Det kan være, at I for at nå håbet må give afkald på det, som ellers er allervigtigst for jer. Ja, det kan være, at I må sætte livet ind for sagen.

Jesu ord om at betale prisen lyder måske særligt hårde i en tid, hvor vi vil det hele. Vi vil have både guld og grønne skove, selvom vi godt ved, at det øgede materielle forbrug belaster et grønt klima. Vi vil både have fællesskabets støtte og individuelle rettigheder for os selv. Vi vil gerne mærke Guds ånd, men der er lige noget vi først skal nå. 

Og så vender Jesus sig om og siger provokerende ord. Meget provokerende for der skal meget til at vække mig af min selvoptagethed. Du kan ikke følge efter mig uden at være villig til at ofre noget for det, siger han. At følge efter Jesus er at engagere sig i andres liv, ligesom han engagerede sig. Bruge sin tid, sine ressourcer, måske sit helbred på andre end sig selv og sine nærmeste. Man kan ikke fuldt ud leve af fællesskabet, hvis man ikke vil underkaste sig fællesskabet. Man kan ikke nå ind til roen, hvis man ikke vil opgive det hastige overfladiske. 

Vi må altså vælge. Hvis vi satser på Jesus, stiller han os Gudsriget i udsigt for vores ”far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, vores eget liv”.

Lars P

(Trinitatistiden følger efter de store kirkeårsfester jul, påske og pinse. I trinitatistiden er der især fokus på Jesu undervisning)

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

En bøn:

Jesus hjælp mig med at få de penge, som jeg har ret til?

”En i skaren sagde til Jesus: »Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.« Men han svarede: »Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« Og han sagde til dem: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.« Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«

Læsning fra Lukasevangeliet kapitel 12, vers 13-21

Jesu svar:

Ja, de penge er til bekymring for fattig og for rig.

Jeg kan ikke fortælle, hvor i Bibelen man finder ovenstående formulering. Ordret stammer citatet nemlig ikke fra Jesus, men fra Pengegaloppen. Ældre læsere vil måske huske sangen fra Giro 413. Jeg mindes, hvordan det kunne gyse i en lille dreng, når radioen på en fredelig søndag spillede teksten om manden, der var så optaget af sine penge, at han både glemte at spise og drikke.
”Og gubben sad med lystent grin
og kiggede på sit pengeskrin:
kroner 1, kroner 2, kroner 3, kroner 4,
kroner 5, kroner 6, kroner 7, kroner 8,
kroner 9. Han sad på vagt og spring
og sansed ingen andre ting.
Og han talte igen og igen og igen og så sig sky omkring.

Han talte lige til næste dag og døde af et hjerteslag,
for der manglede; en krone, der lå i en hat,
hvor han selv havde lagt den forrige nat.”
Og så kom omkvædet: ”Ja, de penge, ja, de penge er til bekymring for fattig og for rig.”

Der er store ligheder mellem hovedpersonen i Jesu lignelse og gubben i sangen. Først og fremmest smuldrer deres liv bort, mens hele deres opmærksomhed er fokuseret på at passe på den voksende formue.

Hverken lignelse eller sang handler om de fattige. Alligevel henviser sangens omkvæd som en selvfølge til de fattiges pengeproblemer. Og de sultne og hjemløse er konstant en del af Jesu opmærksomhed. For Jesus idylliserer ikke et liv uden penge. De fattiges bekymringer om ”de penge” er reel for Jesus. Hvordan skal der være overskud til et liv med Gud og næsten, når man konstant er optaget af tanken om, hvor det næste måltid skal komme fra? Pengene kan være til bekymring for både rig og fattig. Derfor er Jesu løsning da også en befrielse for begge parter. Vi skal dele med hinanden, så både den rige bonde med fyldte lader og tiggeren kan få et liv inden døden.

Lars P

Trinitatis (fejringen af treenigheden)

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Hvordan skulle det gå Nikodemus?

”Nikodemus var medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.« Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.« Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?« Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd.”

Læsning fra Johannesevangeliet kapitel 3, vers 1-11

Ånden virkede alligevel i dem
Bare rolig: Fortællingen om Nikodemus ender godt. Det lyder ellers som om den sympatiske mand blokerede for Jesu undervisning. Som om han udelukkede sig selv fra en plads i Guds rige. Nikodemus tilhørte farisæerpartiet, der forfulgte Jesus. I deres fastlåste holdning lukkede de af for ånden, og uden genfødelse ved Ånden kan ingen se Guds rige. Nikodemus havde de bedste hensigter, men hvordan skulle det gå ham?
Svaret kan man se i Pedersborg kirkes altertavle. I det store midterfelt er Nikodemus med til at tage Jesu lig ned af korset, og i billedseriens næstsidste billede er det blandt andet Nikodemus, som ligger Jesus i graven. Nikodemus havde store mængder salve med. Der var omkring 50 kg, som de smurte Jesus ind i, inden de viklede liget ind i tøjstykker. Efter korsfæstelsen havde Nikodemus altså valgt side. Han havde haft svært ved at forstå det med ånden, men Guds Ånd virkede i hans handlinger.
Andre personer i evangeliet fik samme oplevelse af, at Guds Ånd blæser hvorhen den vil. Den rige pengepuger Zakæus lyttede til Jesus og besluttede sig for at hjælpe de fattige med sin formue. Disciplen Thomas havde gennem lang tid fulgt Jesus, men efter Jesu død kunne Thomas ikke tro på Jesu opstandelse. Vendepunktet kom, da Thomas fik lov til at mærke den opstandnes sår fra mishandlingen på korset.
Fra kristendommens grundlæggelse har der været mennesker med manglende evner til at forstå det religiøse sprog. Det med Helligånden sagde dem ikke rigtig noget. Men pointen er, at de lyttede til Jesu ord, og så virkede Ånden i dem alligevel. Den virkede i deres handlinger. Sådan kan det stadig være for os, der lytter til Jesu ord.

Lars P

Vil du være en aktiv del af Danmarks mest lokale demokrati?

Orienteringsmøde om menighedsrådets arbejde afholdes i sognegården i Pedersborg tirsdag 9/6 kl 19.00.

Se mere om hvem gør hvad her

Valg til menighedsråd 2020 – efter orienteringsmødet 9/6 mødes vi den 15. september kl. 19.00 til valgforsamlingen.
På valgforsamlingen stiller interesserede kandidater op, der er mulighed for debat, og der stemmes på de enkelte kandidater ved skriftlig hemmelig afstemning. Valgformen ligner umiddelbart det, man mange steder førhen har gjort på de offentlige opstillingsmøder. Det nye er, at der ikke alene opstilles kandidater, men de vælges på dagen for valgforsamlingen. 

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Gud blæser sin kirke i gang

”Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger, som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.”
Læsning fra Apostlenes Gerninger kapitel 2 vers 1-4

Hejs troens sejl.
De første medlemmer af kirken huskede, hvordan det var begyndt. Først et kraftigt vindstød og derefter tunger af ild, som fordelte sig på hver enkelt af dem. Sådan have Gud blæst sin kirke i gang. De havde fået ånd og inspiration til at tale om Gud for alle mennesker. De havde fået ånd og inspiration til at leve i et stærkt fællesskab, hvor man tog sig af hinanden og inviterede andre inden for. Det hele var begyndt med tydelige pinsetegn, og derfor huskede de, at det var Guds ånd, som holdt dem i gang.
Mange mennesker lider under forestillingen om, at vi skal klare alting selv. Derfor kæmper de også med selv at finde og vedligeholde troen. Det er ikke let. Nogen har sammenlignet det med at ro en båd over Atlanterhavet ganske alene. Men i stedet for at kæmpe med årene, kan man hejse sejl og lade vinden blæse båden mod målet. Vi kan hejse troens sejl og lade Guds ånde fylde det. For ligesom Gud satte sin kirke i gang med et kraftigt vindstød, så sender han stadig sin Ånd for at vi skal kende ham og blive inspireret til at tage os af hinanden.
Guds pinseånd gør troen mulig. Ånden hjælper os med Guds ord i Bibel og bøn. Ånden lærer os Gud at kende og gør det klart, hvordan vi skal leve sammen. Det gælder stadig, at Gud puster til os.

Lars P